
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday Apr 20, 2023
Hummelgaard fik ikke parkeret krisen
Thursday Apr 20, 2023
Thursday Apr 20, 2023
Det kunne have været en lille sag, løst med en lille undskyldning. B.T. afslørede justitsminister Peter Hummelgaard i gentagne gange at parkere ulovligt foran sine børns børnehave. I stedet for at sige undskyld langede han ud efter B.T.’s metoder og forklarede sig med, at han er far. Det var dumt, siger eksperterne, for i virkeligheden lignede han bare en socialdemokratisk drøm ved sin Kia på Amager i en hverdagssituation, de fleste danskere kan se sig selv i. Men fraværet af en undskyldning får glansbilledet til at krakelere, og siden har han selv forstærket krisen ad flere omgange. (07:13-18:51)
Vi taler også om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der søndag holdt et pressemøde, hvor hele Danmark fulgte med. (19:27-29:35)
Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Janne Tynell, Red Barnet
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Tuesday Apr 18, 2023
Særudgave: Mød kandidaterne – her er de uenige
Tuesday Apr 18, 2023
Tuesday Apr 18, 2023
Der er valgkamp i Dansk Journalistforbund. På delegeretmødet i weekenden skal det afgøres, hvem som skal være næstformand for DJ de næste to år. Hovedbestyrelsesmedlem Elisabeth Hamerik Schwarz udfordrer siddende næstformand Allan Boye Thulstrup på posten. Han beskriver sig selv som en pragmatisk, kompromissøgende kandidat. Hun beskriver sig selv som nysgerrig og drevet af indignation.
Hør dem i debat over for hinanden i denne særudgave af Journalistens podcast, hvor de også begge skal svare på, hvad de ser som den bedste grund til at stemme på deres respektive modkandidat.
Medvirkende: Allan Boye Thulstrup og Elisabeth Hamerik Schwarz
Tilrettelæggelse: Jakob Albrecht og Marie Nyhus
Vært: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Apr 13, 2023
En radikal 24-års-labyrint
Thursday Apr 13, 2023
Thursday Apr 13, 2023
Partiet De Radikale blev på det nærmeste ramt på identiteten, da en ny rapport fra Rockwool Fonden slog fast, at 24-årsreglen har virket og endda virket ret effektivt efter hensigten. Blandt andet viser rapporten, at minoritetskvinder gifter sig og får børn senere, efter at reglen er indført. I 21 år har det været god radikal politik at være principiel modstander af den omstridte regel, og det står partiet fast på. Men de får rodet sig ud i en argumentations-labyrint, siger Karne Lykkebo, når de på den ene side ikke vil kræve reglen afskaffet, men alligevel fastholder modstanden. (4:35 - 12:10)
Vi har også forfatter Kaspar Colling Nielsen med på telefon til at fortælle om, hvorfor han ikke synes, han lykkedes som taleskriver i Klimaministeriet, hvor han stoppede efter bare 16 måneder. (12:44 - 34:03)
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 30, 2023
Musikkens Hus forvandlede en krise til en katastrofe
Thursday Mar 30, 2023
Thursday Mar 30, 2023
Nordjyllands største kulturinstitution, Musikkens Hus, besluttede at boykotte Nordjyske, da den regionale avis gennem flere uger havde skrevet kritisk om blandt andet dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse på kulturstedet. Et regulært selvmål, mener eksperterne, for det gav formentlig bare journalisterne endnu mere motivation for at skrive kritisk om Musikkens Hus. Endnu værre gik det imidlertid, da Musikkens Hus et par uger efter stolt gik ud med en trivselsmåling med flotte resultater – en trivselsmåling, som de fem dage senere måtte trække tilbage, fordi Nordjyske kunne afsløre, at medarbejderne ikke havde kunnet svare anonymt. Her blev krisen til en regulær katastrofe for Musikkens Hus, mener eksperterne. Spørgsmålet er, om det store kulturhus kan komme troværdigt igen uden at skifte ud i ledelsen. (03:31-22:00)
Vi taler også om Moderaterne, som holdt deres første årsmøde – med en elefant i rummet. (22:13-37:11)
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 23, 2023
Bonusfest i energikrisen
Thursday Mar 23, 2023
Thursday Mar 23, 2023
Det andelsejede energiselskab Andel var i første omgang tavst, da Finans afslørede, at flere energikøbmænd har optjent bonusser på to- og trecifrede millionbeløb. Først efter 10 dage lød det i en kommentar fra Andel, at de ikke vil udbetale så store bonusser. På det tidspunkt var flere politikere imidlertid på sagen, historien havde bredt sig til flere medier, og energiminister Lars Aagaard krævede en redegørelse.
Eva Tolstrup Ziegler synes, Andel helt fra start skulle have lagt klar afstand til de store millionbonusser, mens Henrik Kjerrumgaard siger, at det er ok at købe sig betænkningstid, selv om 10 dage nok er i overkanten. (05:46-22:31)
Vi taler også om nordjyske Spar Nord, som skrev et læserbrev i den lokale avis for at tage til genmæle i en sag om øl, fisse og hornmusik. (23:06-32:15)
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 16, 2023
Dødstrusler for dragshow i børnehøjde
Thursday Mar 16, 2023
Thursday Mar 16, 2023
Frederiksberg Bibliotek trådte uforvarende direkte ind i en shitstorm, da deres arrangement på børnenes kulturnat med ’dragunderholdning i børnehøjde’ blev kendt. Flere politikere raser, der er arrangeret en moddemonstration, og på sociale medier er der fremsat dødstrusler mod de to dragqueens, som skal optræde.
Shitstormen var til at forudsige, siger eksperterne, for sammenstillingen af ’børn’ og ’dragqueens’ tænder virkelig op under woke-gryden og to grupper, som er klar til at bekrige hinanden på sociale medier. Og derfor skulle biblioteket også være klar til at deltage i den store samfundsdebat, som eventen sætter gang i. (03:39-19:25)
Vi taler også om Jon Stephensen og de mange dramaer fra hans tid som teaterchef, der tilsyneladende bare ikke vil slutte. (20:02-33-05)
Eksperter: Thomas Hundsbæk, 3F, og Jonas Schrøder, Rema1000
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 02, 2023
Saxo Bank i aktivistisk modangreb
Thursday Mar 02, 2023
Thursday Mar 02, 2023
Kommunikationschefen for Saxo Bank har været nærmest aktivistisk i sine modangreb på TV 2’s dokumentar om investeringsbanken. Lige siden dokumentaren blev udskudt i november sidste år, har han både i medier og på sociale medier kommenteret vidt og bredt om alt det, der ifølge ham er galt med dokumentaren. Han indtager samme rolle som en politisk ordfører, siger Steffen Hjaltelin, og på den måde får han taget en masse kugler for direktøren, som ifølge eksperterne kom skævt ud af sine interviews med dokumentarholdet. Faktisk var det nok en fejl at lade ham stille op, mener eksperterne. (03:14-22:48)
Vi taler også om DMJX, der inviterede kommende studerendes forældre med til Åbent Hus. Ren curlingmania, mener Steffen Hjaltelin. (23:19-30:16)
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nanna Vestgård
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 23, 2023
Midt i tosse-beskyldninger tog Boje i Ikea
Thursday Feb 23, 2023
Thursday Feb 23, 2023
Nye Borgerliges formand, Lars Boje, rådede partiets nyvalgte næstformand, Henriette Ergemann, til at holde sig ude af medierne, da det piblede frem i B.T. og Ekstra Bladet med skøre vaccine-udsagn og vilde konspirationsteorier fra hendes fortid. Til gengæld stillede han selv op til interviews – lige indtil næstformanden undskyldte for udsagnene på Facebook. Så var Lars Boje nemlig i Ikea og kunne ikke tale med medierne. Til gengæld skrev han sin egen udlægning af krisen dagen efter i et Facebook-opslag. Her formår han at vende Nye Borgerliges krise til en meget ren målgruppe-kommunikation, vurderer eksperterne. (02:56-20:46)
Vi taler også om Carlsberg, som gik ud med en pressemeddelelse, der alene havde til formål at kritisere Berlingskes dækning af virksomheden. Hvad fik de ud af det? (22:34-29:58)
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 09, 2023
Carlsberg tager Maseratien frem for den moralske hest
Thursday Feb 09, 2023
Thursday Feb 09, 2023
Tæt på to milliarder kroner tjente bryggerigiganten Carlsberg sidste år på det russiske marked. Det til trods for, at de for 10 måneder siden fordømte Putins krig i Ukraine og erklærede, at de ville forlade Rusland.
Dengang kravlede de højt op på den moralske hest, men nu er de kravlet tilbage ned i deres Maserati, siger Nanna Vestgaard. Et turnaround, de har forsøgt at prime for med interviews med ceo Cees’ t Hart, som argumenterer for, hvorfor det er mere kompliceret end som så at komme ud af Rusland. Næppe nok til at redde bryggeriets omdømme, siger eksperterne. (03:26-16:45)
Vi taler også om DBU, der røg i noget af en mediestorm om vejninger af kvindelige fodboldspillere. Og om et dilemma fra en lytter, som spørger til sammenhængen mellem fremtoning og gennemslagskraft. (25:52)
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig rådgiver, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 02, 2023
Skares kommunikations-angreb forstærkede krisen
Thursday Feb 02, 2023
Thursday Feb 02, 2023
Efter flere ugers mediestorm om 250 tons gammelt kød ser Skare Meat Packers nu ud til at gå konkurs. Direktør Kurt Skare har ført en usædvanligt aggressiv kommunikationslinje, hvor han har sået tvivl om Fødevarestyrelsens kompetence. På den måde har han optrappet konflikten med myndigheden og forværret krisen for sin egen virksomhed, siger eksperterne. De mange angreb har givet anledning til mere medieomtale og nye oplysninger om tilsynsbesøget. (02:16-20:15)
Eksperterne laver også top tre over bullshit-bingo i mediechefernes fyrings-floskler. Der er tæt på fuld plade med mystiske ord som ’indholdsvertikaler’ og ’volumenpositioner’. (22.52-33:32)
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen