
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

3 hours ago
3 hours ago
TV 2 er igen i søgelyset i MeToo-sammenhæng, efter at tidligere studievært Jes Dorph-Petersen har fået Højesterets ord for, at der var alvorlige fejl i den advokatundersøgelse, som fik TV 2 til at tage ham af skærmen. Men dommen er også skelsættende, fordi den kommer til at ændre på, hvordan advokatundersøgelser bliver brugt i krisehåndtering, mener panelet.
Vi taler også om Rejsekortet, der har fået kritik for at gå lige lovligt stille med, at der også fremover vil være et fysisk kort til dem, der ikke kan eller vil bruge den nye app.
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Nanna Vestgård, retorisk rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Dec 04, 2025
DI forskønnede spritkørsel-skandale, og griseformand teasede for TV 2-dokumentar
Thursday Dec 04, 2025
Thursday Dec 04, 2025
SE og HØR var på vej med historien om, at Dansk Industris vicedirektør, Thomas Bustrup, skal for retten, tiltalt for spritkørsel. Men Danmarks største erhvervsorganisation kom dem i forkøbet med en pressemeddelelse, hvor de satte navn på topdirektøren. Det kan være godt at komme først, siger panelet, men så skal man tage styringen over historien. Og den tabte DI, da de udelod flere centrale oplysninger, som medierne efterfølgende foldede ud i deres dækning.
Vi taler også om Danske Svineproducenter, som ifølge Thomas Hundsbæk fortjener en julekurv fra TV 2 for at tease for tv-stationens grisedokumentar med deres krav om fogedforbud.
Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Thomas Hundsbæk, selvstændig rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 27, 2025
Lokale rævekager, skæv kampagne og ChatGPT hos DF
Thursday Nov 27, 2025
Thursday Nov 27, 2025
Det har nærmest været som at se Paradise at følge med i kommunalpolitik siden valget: Pandoras æske er åbnet, alliancer bliver brudt, og nye par finder hinanden. Men kovendinger og rævekager koster på troværdigheden. Ikke mindst for en lokal kongemager som UIla Sørensen i Middelfart, der ifølge panelet hverken lykkes med at være sympatisk eller en effektivgameplayer.
Vi taler også om en kampagne fra Københavns Kommune, som får Rikke K. Østergaard til at tænke ”en lidt klam chef” og ”mulig MeToo-sag”. Og om Morten Messerschmidt, der omsider sagde ord om Dansk Folkepartis kronikbommert og indrømmede, at ChatGPT har været på spil.
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, Rikke K. Østergaard, selvstændig rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 20, 2025
Bitre tabere efter kommunalvalget og DF i stor kronikbommert
Thursday Nov 20, 2025
Thursday Nov 20, 2025
I anledning af kommunalvalget tager ’Budskab’ den helt store helst-nødigst-quiz på valgets vindere og tabere. Panelets råd er klart: Det værste, en vinder kan gøre, er at hovere. Det værste, en taber kan gøre, er at lyde bitter. Den fælde gik Gladsaxes afgående borgmester, Trine Græse, lige fluks i, da hun sagde i en video, at hendes efterfølger ikke kan holde en aftale. Hun skulle have studeret øråd i ’Robinson’, siger Steffen Hjaltelin.
Vi taler også om Dansk Folkeparti, som har dummet sig gevaldigt med falske citater i en kronik om partiets hjemrejsepolitik.
Eksperter: Steffen Hjaltelin, selvstændig strategisk rådgiver, og Cecilie Winding, Kolding Designskole

Thursday Nov 13, 2025
Personangreb bider på SF-borgmester, og forfatter bruger sin affære til pr
Thursday Nov 13, 2025
Thursday Nov 13, 2025
De tre røde overborgmesterkandidater i København er under beskydning af hver deres personangreb: SF’s Sisse Marie Welling for at svigte ældre på plejehjemmene, Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil for at have været for Jeppe Kofod-venlig og Enhedslistens Line Barfod for at have været for marxistisk anlagt tilbage i 1980’erne. Og selv om de alle tre får svaret godt for sig, virker personangrebene – især det mod Welling.
Vi taler også om forfatter Johanne Mygind, som i ”et godstog af en pr-kampagne” har beskyldt sin anmelderroste forfatterkollega Kim Blæsbjerg for at snuppe hendes familiehistorie, da de to havde en affære. Spektakulært og velturneret – men fordi han får svaret godt igen, ender hun efter Asbjørn Haugstrups mening med at stå ”noget afpillet” tilbage.
Eksperter: Anna Rørbæk, selvstændig rådgiver, og Asbjørn Haugstrup, Innargi
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 06, 2025
Støjberg laver SoMe-svipsere, og Rosenkrantz-Theil er en ”satans sur mokke”
Thursday Nov 06, 2025
Thursday Nov 06, 2025
Danmarksdemokraterne får kritik for at være lidt for hurtige på aftrækkeren med deres valgvideoer. Først gik det galt, da Støjberg sagde, der ikke kører busser i Støvring om lørdagen. Nu får de også kritik for en video om skolelukninger. Hele Støjbergs claim to fame har været, at hun kender virkeligheden uden for de københavnske saloner. Det bliver en smule utroværdigt, når hun ikke har styr på sine busruter, siger Karne Lykkebo.
Vi taler også om Pernille Rosenkrantz-Theil, som blev ”en satans sur mokke” i et interview med Jyllands-Posten – og bagefter forsvarede det.
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Mads Byder, Help
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Oct 30, 2025
Håndværkersag vælter forbundsformand og vilde valgplakater fra Frie Grønne
Thursday Oct 30, 2025
Thursday Oct 30, 2025
En vild sag om farlige arbejdsforhold for håndværkere på Anja C. Jensens privatadresse har revet stolen væk under HK-formanden bare 12 dage før, hun ville være stoppet på posten. Hun virkede ude af trit med både virkeligheden og værdierne i fagbevægelsen, da hun til at begynde med forsøgte at forklare sig ud af suppedasen. Nu er både hun og HK ramt på omdømmet.
Vi taler også om Frie Grønne, der har vundet masser af medietid på en kampagne med vilde valgplakater. Men det kan give partiet trange kår på rådhuset, hvis det bliver stemt ind.
Eksperter: Thomas Hundsbæk, tidligere 3F, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Oct 23, 2025
Generationsclash: medie-Qvortrup vs. influencer-Søndergaard
Thursday Oct 23, 2025
Thursday Oct 23, 2025
Influenceren Rasmus Søndergaard er i den grad kommet i mediernes søgelys. Han fik travlt med at afbryde et interview i podcasten ’Q&Co’, da værten Henrik Qvortrup spurgte ind til Søndergaards Red Bull-sponsorat og alderen på hans seere. Søndergaard bliver udstillet som en, der hverken har forstået sin egen magt eller spillereglerne i klassisk journalistik, siger panelet. Hans manager har da også benyttet ’Budskab’ til at sende en venlig hilsen til Qvortrup.
Vi taler også om Roskildes borgmester, Thomas Breddam, som midt i valgkampens hede besluttede at kopiere et Facebook-opslag fra en anden borgmester.
Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Oct 09, 2025
Welling vælter ud af busken, og Troels Lund Poulsen skal ligne en vinder
Thursday Oct 09, 2025
Thursday Oct 09, 2025
Med bare seks uger til kommunalvalget har Sisse Marie Welling meldt sig på banen som overborgmesterkandidat. SF’s københavnske spidskandidat kører med klatten med en underspillet og charmerende stil på SoMe, men hendes kampagne ville have fået mere flyvehøjde, hvis hun havde meldt sig noget før, siger Søren Søndergaard. Nanna Vestgård er uenig.
Vi diskuterer også, hvordan man får Troels Lund Poulsen til at ligne en vinder. Det stod der nemlig i prompteren, at han skulle, da han holdt tale på Venstres landsmøde.
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Søren Søndergaard, Rud P.

Thursday Oct 02, 2025
Overload af drone-pressemøder og taxaoverskrifter om chefexit
Thursday Oct 02, 2025
Thursday Oct 02, 2025
Regeringen har fået kritik for at ligne amatører i dens massive kommunikation om drone-angreb, og det forstår panelet godt. Alvoren, krisestemningen og hele paraden af pressemøder med fagministre og myndigheder giver flashback til corona, hvor Eva Tolstrup Ziegler var kommunikationschef i Sundhedsstyrelsen. Men på drone-pressemøderne har de manglet noget at fortælle, og er de igen og igen kommet til at understrege, at Danmark er på bar bund.
Vi taler også om DR, som på effektiv vis fik spundet ”taxature” ind i mediernes overskrifter, da Sandy French blev fyret.
Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Mads Tanghøje, Teknik og Miljø, Københav
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen
