
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday Apr 18, 2024
En OK plan for Coop?
Thursday Apr 18, 2024
Thursday Apr 18, 2024
Den 150 år gamle foreningsejede supermarkedskæde Coop er ude i en regulær overlevelseskamp. Deres bud på en redningsplan er, at benzinselskabet OK giver dem penge, til gengæld for at Coop afgiver den afgørende magt over deres butikker. For at overbevise baglandet om den plan, har de blandt andet fået lavet en video, hvor OK og Coop spiller alt for meget på violinerne til panelets smag. Og kigger man i kommentarsporet hos den kommende formand for Coop, Pernille Skipper, er der mere Irma-nostalgi end håb for fremtiden.
Vi taler også om Socialdemokratiet, der pudsede ikke færre end 15 toppolitikere på Berlingske, fordi to journalister arbejdede på en kritisk historie om Mette Frederiksen.
Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Apr 11, 2024
Pressechef-exit forstærker folkemødekrise
Thursday Apr 11, 2024
Thursday Apr 11, 2024
Hele Danmarks festival for dialog og demokrati har trukket masser af overskrifter, fordi ansatte i Folkemøde-sekretariatet kritiserer direktøren og bestyrelsen for dårlig ledelse. Denne uge valgte pressechefen at trække sig fra jobbet omgående, efter at bestyrelsen besluttede, at direktøren kan fortsætte i stolen. Det var nærmest det værste, som kunne ske, for nu står den lille forening og mangler en rådgiver til at navigere dem sikkert gennem krisen, mener panelet.
Vi taler også om Danmarksdemokraterne, som har holdt CO2-rallies med blandt andet rodeotyr, hotdogs og en airfryer som rekvisitter.
Eksperter: Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Apr 04, 2024
Arla pisker flødehistorie op
Thursday Apr 04, 2024
Thursday Apr 04, 2024
Mejerigiganten Arla havnede i den helt store påskeshitstorm, da Ekstra Bladet afslørede, at de har sænket fedtprocenten i deres piskefløde – uden at kommunikere om det. Det var bare den første fejl i flødefloppet, mener panelet. Arla selv udtalte, at justeringen handler om danskernes sundhed. Men i folkedybet var konklusionen, at Arla i virkeligheden vil tjene penge på at forringe et klassisk dansk produkt.
Vi taler også om aprilsnarre, og hvornår de fungerer. Mens mange medier har opgivet disciplinen på grund af fake news, er der nemlig stadig masser af organisationer og virksomheder, som har lavet aprilsnarre.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 21, 2024
Mads Fuglede hijacker nyhedsbilledet
Thursday Mar 21, 2024
Thursday Mar 21, 2024
Midt i sin barsel kom politikeren Mads Fuglede som en tyv om natten og kuppede den politiske dagsorden med nyheden om, at han har meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne. Fugledes tidligere partifæller var komplet uforberedte, Troels Lund Poulsen sad ligefrem i et fly omringet af journalister. Derfor var timingen fremragende: Danmarksdemokraterne forstørrede nyheden mest muligt, siger panelet.
Vi taler også om DBU, der vil indføre et mere kønsneutralt sprog, og om hvilke mundrette ord, der bedst erstatter gamle mande-fodboldord.
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 14, 2024
Prinsessen har Photoshop som hobby
Thursday Mar 14, 2024
Thursday Mar 14, 2024
Det er for vildt, at det britiske kongehus først lod et åbenlyst manipuleret billede blive postet på deres SoMe-konti og bagefter sendte prinsesse Kate på Twitter for at undskylde, mener panelet. Et manipuleret billede er et håbløst greb til at mane spekulationer og konspirationsteorier til jorden. Og prinsessens forsøg på undskyld har kun gravet hullet endnu dybere. Så hvad gør det britiske kongehus nu?
Vi taler også om, hvordan De Konservatives nye politiske leder, Mona Juul, kommer bedst fra start og om kommunikationen på de indre linjer på Rigshospitalet under den store mediehistorie om problemer med skimmelsvamp.
Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Mar 07, 2024
Grovkornet galgenhumor skader landbruget
Thursday Mar 07, 2024
Thursday Mar 07, 2024
Landbruget er kastet ud i kritisk medieomtale efter en række vilde udtalelser, blandt andet om at bygge en galge til økonomiprofessor Michael Svarer og om at finde stejle voldgrave til et sommermøde med Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding. Landbrugsorganisationerne har lagt afstand til udtalelserne, men Bæredygtigt Landbrugs ide om et kodeks kommer næppe til at løse problemet, mener panelet. Ligesom Henrik Kjerrumgaard synes, det er vildt, at formanden for Landbrug & Fødevarer har været ude at ”slå sin næstformand med en stegepande” efter et interview til DR.
Vi taler også om Lyngby Boldklub, der har fyret deres cheftræner efter bare 50 dage, og vist kom til at forstørre sagen i medierne.
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud og Nanna Vestgård, retorisk rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 29, 2024
Lukkethed fyrede op under Nord Stream-spekulationer
Thursday Feb 29, 2024
Thursday Feb 29, 2024
Da Politiet lukkede deres efterforskning af Nord Stream-sprængningerne, lukkede de også ned for kommunikationen. Faktisk så meget, at de udpenslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville give interviews om sagen. Kommunikationen har fået mange – også Steffen Hjaltelin – til at udlede, at så var det nok ikke russerne, der stod bag. Omvendt var sagen og spekulationerne hurtigt væk igen fra nyhedsbilledet.
Vi taler også om chipsproducenten Kims, der får hård kritik for kampagnen Kims Chips Battle. Ifølge Forbrugerrådet har de valgt influencere, som kommunikerer for meget i børnehøjde.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 22, 2024
Send trygt dit barn på Borup Skole
Thursday Feb 22, 2024
Thursday Feb 22, 2024
Køge Kommune er i en heftig mediestorm efter sagerne om vold, overgreb og krænkelser af seksuel karakter mellem nogle af de mindste elever på Borup Skole. Kommunen kom for sent ud af starthullerne og har begået så mange fejl i deres kommunikation, at der nu er flere spørgsmål end svar. Det duer for eksempel ikke at invitere til et pressemøde, hvis man ikke har noget nyt at sige, mener panelet.
Vi taler også om, hvordan man bedst trækker i land efter vilde udtalelser i interviews, efter direktøren for AP Pension har været ude i den manøvre.
Eksperter: Rikke Lyngdal, Lyngdal Kommunikation og Mads Byder, Help
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 08, 2024
Socialdemokratiet betalte musikken
Thursday Feb 08, 2024
Thursday Feb 08, 2024
Det var Socialdemokratiet, som havde booket og betalt koncerten, da Mette Frederiksen havde en såkaldt ”fantastisk aften” med koncert af coverbandet Shubiduo på et plejehjem i Odder. Søren Søndergaard ser intet problematisk ved, at partiet har arrangeret en koncert, mens Emil Nielsen mener, det er risikabelt for dem. Til gengæld er panelet enig om, at statsministeren har strammet den i sin kommunikation om, hvad der reelt var en photo opportunity.
Vi har også diskussion om Cecilie Haugaard aka influenceren Cillemouse, som er røget i shitstorm på grund af sin nye bog og budskabet om at ville tage et opgør med perfekthedskulturen. Eksperterne er vildt uenige om, hvorvidt hun kan være afsender på det budskab.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Feb 01, 2024
Gramse-borgmester ville holde fast i stolen
Thursday Feb 01, 2024
Thursday Feb 01, 2024
Borgmester Henrik Hvidesten valgte i første omgang at blive på posten i Ringsted, da Ekstra Bladet skrev om krænkende adfærd fra hans side. Først flere historier senere trak han sig. Han kunne godt være blevet i stolen, hvis det var blevet ved den første ene sag, siger Karne Lykkebo. Jonas Schrøder er mere skeptisk. MeToo er en dræber, mener han.
Vi taler også om locations, efter regeringens ministre har aflagt mindst 16 besøg på plejehjem og i andre dele af ældresektoren i januar måned. Hvornår bliver billedet for karikeret, når man bruger virkeligheden som kulisse?
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese og Jonas Schrøder, Rema1000
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen