
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Oct 7, 2022
Nu sætter angrebene ind
Oct 7, 2022
Oct 7, 2022
18 min
De blå partier brugte dag to i valgkampen på at angribe Mette Frederiksen for hendes rolle i sagen om aflivningen af 11 millioner mink. Igen og igen spurgte de under åbningsdebatten, om hun har begået fejl.
Men det angreb vinder de ikke meget på, siger Emil Nielsen. Minkskandalen er nemlig ved at passere sin udløbsdato i et Danmark, hvor inflation og økonomisk krise har overtaget dagsordnerne. Søren Søndergaard er uenig, for de blå partier lykkes med at få mink-sagen til at klæbe til Mette Frederiksen, siger han. Og den slags angreb virker.
Samtidig har Socialdemokratiet sat ind med flere angreb mod de blå, med blandet effekt, vurderer eksperterne.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Oct 6, 2022
Pape vil have flere indianere
Oct 6, 2022
Oct 6, 2022
17 min
Søren Pape bliver skudt i skoene, at han ikke har respekt for offentligt ansatte, efter en fortalelse midt i valgkampsrusen på Christiansborg. Vi skal ikke have flere ledere, men flere indianere, sagde den konservative formand. Et tv-klip, hans politiske modstandere var hurtige til at gribe og sprede.
Jagtsæsonen på Pape er gået ind, konstaterer Karne Lykkebo. Steffen Hjaltelin mener, Søren Pape har fået ’velcro’ på, så nu klæber møgsagerne.
Men hvor stort et problem er Papes indianere? Har han fikset det nu, hvor han har imødegået kritikken på Facebook? Kan klippet ende i samme ikoniske kategori som Løkkes udtalelse om sko til 2000 kroner eller Mette Frederiksens ’lev med det’?
Eksperter: Steffen Hjaltelin, tidligere kampagnemager for Venstre, og Karne Lykkebo, managing partner hos Geelmuyden Kiese
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard og Julie Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Oct 5, 2022
Juleaften for kommunikatører
Oct 5, 2022
Oct 5, 2022
10 min
Så er det officielt: Der er valgkamp. De politiske kampagneapparater går i deres absolut højeste gear, og måneders kommunikationsforberedelse bliver fyret af – NU. Derfor går ’Budskab’ også op i gear og udkommer alle hverdage, til vi er på den anden side af valget.
Vi taler om, hvordan Mette Frederiksen har tilrettelagt selve valgudskrivelsen i flere trin. Og hører tidligere kampagnemagere fra Venstre og Dansk Folkeparti give deres bud på, hvad valgkampen kommer til at stå om.
Værter: Marie Nyhus og Tor Arnbjørn
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard og Julie Gonzalez Tilsted
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Sep 29, 2022
Krisen slipper ikke Pape, før han bliver privat
Sep 29, 2022
Sep 29, 2022
45 min
I over en måned har De Konservatives partiformand, Søren Pape, bokset med en stribe møgsager i medierne. Om uformelle ministermøder, som Pape selv kalder en ’tanketorsk’. Og om hvorvidt hans eksmand er jøde og nevø til en tidligere præsident – som Pape selv har sagt.
Nu stiller statsministerkandidaten op til interview på Radio4. Men ingen af eksperterne mener, at han får lukket krisen her – tværtimod. Krisen slipper ikke Pape, før Pape åbner op for at tale om sit privatliv, siger de. (03:54-26:47)
Vi taler også om en stor nyhed fra DR om Sundhedsstyrelsen og coronavacciner – en nyhed, som Sundhedsstyrelsen siger er baseret på en forkert præmis. Og så afslører vi, hvem der står bag Kristendemokraternes offensive pressemeddelelser. (29.57-45:54)
Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Sep 22, 2022
Er Brian Laudrup blevet tonedøv?
Sep 22, 2022
Sep 22, 2022
43 min
Hele Danmarks fodboldhelt Brian Laudrup stillede op i en reklamevideo for det stærkt kritiserede emirat Dubai – og så blev han droppet som fodboldekspert af både TV 2 og Politiken. Først forsvarede Brian Laudrup sin promovering af Dubai. Siden stillede han op i Jyllands-Posten, hvor han ifølge Thomas Hundsbæk slog ’dansk rekord i inkonsistens’. Anna Rørbæk mener, at han vandt lidt sympati med interviewet, fordi han fremstod naiv, og det er ifølge hende bedre end at virke grådig. Hvilke budskaber skulle Brian Laudrup have taget med til interviewet med Jyllands-Posten? Og har han ikke en pointe, når han anklager medierne for at være hykleriske med deres VM-dækning? (06:30-30:05)
Vi taler også om cases i politiske kampagner, som eksperterne tror, vi kommer til at se masser af i den allerede igangværende valgkamp. (33:44-42:38)
Eksperter: Thomas Hundsbæk, 3F og Anna Rørbæk, Rørbæk Kommunikation
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Sep 15, 2022
En syngende lussing til Sophie Hæstorp Andersen
Sep 15, 2022
Sep 15, 2022
51 min
En syngende lussing til Sophie Hæstorp Andersen
Københavns overborgmester var stillet uden for døren, da et bredt politisk flertal gav hinanden håndslag på næste års budgetforlig. Som en finansminister uden for finansloven. Eller som en Formel1-racerkører, der dumper køreprøven, som en af eksperterne i ’Budskab’ siger.
Ydmyget og måbende holdt Sophie Hæstorp Andersen et pressemøde, mens den umage alliance bestående af Enhedslisten og rådhusets blå partier stadig forhandlede om de sidste dele af budgettet. Hvad fik hun ud af at tage nederlaget i opløbet? Og kan hun komme igen oven på det historiske nederlag til Socialdemokratiet i København? (14:10-36:50)
Vi taler også om Søren Pape Poulsens troværdighed (02:49-10.:51) og om, hvem der risikerer en shitstorm, hvis de tænder mange julelys. (39:09-50:02)
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Sep 8, 2022
Sep 8, 2022
43 min
Syv minutter inde i debatten mellem de tre statsministerkandidater hev Mette Frederiksen en kanin op af hatten: Papes økonomiske plan vil betyde, at 40.000 offentligt ansatte skal fyres. Den konservative leder protesterede prompte over tallet. Og så gik den store talkrig ellers i gang. I medierne piblede det frem med økonomer, som ikke helt kunne genkende Mette Frederiksens regnestykke.
Men det kan betale sig for Socialdemokratiet at mose på med de 40.000, siger eksperterne. Hvorfor det? Og hvorfor mener de, at Socialdemokratiet har vundet talkrigen over Konservative, når nu selv Finansministeriet har regnet sig frem til, at tallet 40.000 ikke er helt nøjagtigt? (03:23-24:24)
Vi taler også om en kampagne fra Dansk Erhverv, der postulerer, at Danmark er en virksomhed. (24:42-42:29)
Eksperter: Jonas Schrøder, Rema1000, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Sep 1, 2022
Skal Spies sige undskyld?
Sep 1, 2022
Sep 1, 2022
46 min
I årevis har det været kendt, at mangemillionæren og mediedarlingen Simon Spies havde en forkærlighed for helt unge piger – hans såkaldte ’morgenbolledamer’. Men en ny DR-dokumentar har alligevel rystet Danmark ved at sætte spot på, hvordan rejsekongen systematisk misbrugte pigerne og betalte dem for sex. Vi hører anklager om vold og overgreb.
Hvordan har Spies Rejser håndteret krisen? De har sagt nej til at sige undskyld til kvinderne og deres pårørende – var det en fejl? Og hvordan kan de i det hele taget tage den fortælling på sig, som de bærer i selve navnet ’Spies’ oven på DR-dokumentaren? (03:46-30:56)
Vi taler også om partiet Frie Grønne, som i en ny kampagne griber til aktivistiske metoder og hænger profiler fra erhvervslivets top ud på sociale medier. (34:37-45:28)
Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Jun 18, 2022
Trump-kortet er det nye nazi-kort
Jun 18, 2022
Jun 18, 2022
54 min
Bedst som statsministeren havde luftet ideen om en ny regering med både røde og blå partier, kom beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tromlende og beskyldte Venstre og Konservative for at benytte Trump-inspirerede metoder. Er det krisehåndtering forud for minkkommissionens beretning om et par uger? Er det valgkamp? Og var det rent selvmål at bruge så bombastisk en retorik?
Vi taler også om Folkemødet som kommunikationskoncept og om en rodet fyringssag på Teater Aveny-T.
Udsendelsen er optaget i Geelmuyden Kieses telt på Folkemødet i Allinge på Bornholm.
Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, Jonas Schrøder, Rema1000 og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening

Jun 16, 2022
Fyraftensdilemmaer med Budskab – fra Folkemødet
Jun 16, 2022
Jun 16, 2022
56 min
Hvordan får man det sagt, hvis den, man er rådgiver for, går i kikset tøj eller er bøvet på sociale medier? Er det første værre end det sidste? Hvad er den bedste kommunikationsplan i de fyringssager, som pressen interesserer sig for? Vi taler også om at opbygge en stemme i offentligheden til den ukendte formand og om at lave pr-arbejde for den alt for presseivrige direktør. Budskab er taget til Folkemøde, hvor vi har tre knivskarpe eksperter til at løse dilemmaer fra lytterne.
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, Lasse Bastkjær, DR og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud
Vært: Ane Cortzen
Redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen
