
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Wednesday Nov 02, 2022
Valgaftenens vildeste øjeblikke
Wednesday Nov 02, 2022
Wednesday Nov 02, 2022
Stemmerne er talt op efter en vaskeægte gyser af et folketingsvalg. For partilederne handler valgaftenen om at frame valgresultatet mest muligt i deres favør. Det glippede for både Pape og Løkke, siger eksperterne. Begge holdt deres valgtaler for tidligt. Og begge lød som nogle, der ikke havde fulgt med i valg-tv.
Vi vender også Moderaterne, der snart har 14 politisk uprøvede mandater gående på Christiansborgs gange, side om side med spørgelystne journalister. Er topstyring så den rette pressestrategi?
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Tuesday Nov 01, 2022
Valgdag i kampagnemagernes værksted
Tuesday Nov 01, 2022
Tuesday Nov 01, 2022
To erfarne valgveteraner fortæller om, hvordan partiledernes taler på valgaftenen bliver til, og om hvordan såvel sejre som nederlag turneres med de bedste budskaber. De forudser begge en valgaften, hvor partilederne tager tilløb til både at sluge kameler og kravle ned fra træerne. Steffen Hjaltelin har været rådgiver for Venstre under Fogh og Løkke i fem valgkampe. Søren Søndergaard har stået som pressechef i Dansk Folkeparti på fire valgaftener.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Søren Søndergaard, Danske Havne
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Monday Oct 31, 2022
Messerschmidt i vellykket nålestiksoperation
Monday Oct 31, 2022
Monday Oct 31, 2022
Hvad er partiernes sidste krampetrækninger i valgkampen? Marianne Karlsmose ligner for eksempel en, som har øvet sig i at afbryde, siger Pia Allerslev. Morten Messerschmidt er blevet god til at tale til præcis det segment af danskere, som er hårdest ramt af den økonomiske krise, siger Asbjørn Haugstrup. Og Alternativet lykkes – måske – med at mobilisere de sidste afgørende stemmer med en annonce, som taler op til vælgerne.
I en valgkamp med hele 14 partier på stemmesedlen er det afgørende at eje en agenda, mener eksperterne – noget, som Radikale tilsyneladende har haft svært ved.
Eksperter: Pia Allerslev, selvstændig konsulent, og Asbjørn Haugstrup, Innargi
Vært og Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Friday Oct 28, 2022
Nu bliver Løkke FOR vrissen
Friday Oct 28, 2022
Friday Oct 28, 2022
For første gang i valgkampen er Moderaternes politik højt på dagsordenen. Men ikke for det gode. Flere medier har nemlig opsnuset, at Moderaterne på sigt vil afskaffe folkepensionen, som vi kender den. En nyhedshistorie, som får Løkke til at beskylde Socialdemokratiet for at føre ’skræmmekampagne’.
Løkke holder sagen ud i strakt arm ved at sige, det kun vil gælde hans ’ufødte børnebørn’. Det er ikke en god strategi, siger eksperterne. Han skal derimod op på ølkassen og forsvare sin politik, hvis kommunikationen skal virke. Men han har timingen – og hele 13 andre partier – imod sig.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Oct 27, 2022
Så kom Mettes supervåben
Thursday Oct 27, 2022
Thursday Oct 27, 2022
Socialdemokratiet præsenterede sin store plan om tre milliarder mere i løn til offentligt ansatte med samme scenografi og på plejecentret Sølund, præcis som da de præsenterede planen for Arne-pension i 2019. Mette Frederiksen har også nævnt flere gange, at Løkke dengang beskyldte dem for at præsentere vælgerne for et stort bluffnummer, men at Socialdemokratiet førte Arne-planen ud i livet.
Primingen var lige i skabet, og Mette Frederiksen talte til følelserne, siger eksperterne. Men der er også et element af teaterstykke over det, og Socialdemokratiet skal passe på, at det ikke kommer til at ligne et show, som hvis det var en ren genopførelse af Arne-fortællingen.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Wednesday Oct 26, 2022
TikTok-Alex overskygger bolig-Alex
Wednesday Oct 26, 2022
Wednesday Oct 26, 2022
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, hitter så stort på TikTok, at det har fået næsten lige så mange medieomtaler som hans verserende møgsag, boligsagen. Det skyldes blandt andet, at Vanopslagh har momentum, siger eksperterne – et momentum, han i høj grad har opbygget på sociale medier. Men når nu Liberal Alliance målretter SoMe-annoncer til jurainteresserede, hvorfor står de retskafne blå vælgere så ikke af på boligsagen?
Vi taler også om dengang, Steffen Hjaltelin sendte Anders Fogh på løbeture med sine Facebook-venner, og det var det hotteste nye.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nathalie C. Larsen, Lead Agency
Vært og Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Tuesday Oct 25, 2022
Sundhedsudspil er ufarlige gaveboder
Tuesday Oct 25, 2022
Tuesday Oct 25, 2022
Intet tema slår sundhedsområdet i at være vigtigt for vælgerne. 29 procent peger på sundhed som det vigtigste overhovedet. Derfor er det også klart, at både Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet har budt ind med sundhedsudspil under valgkampen.
Men de tre udspil er så ens, at det næsten ser ud som om, partierne på forhånd har koordineret indholdet, mener eksperterne. Og peger på netop det, som en del af grunden til, at sundhed ikke er slået igennem som et hovedtema i valgkampen: Udspillene er ufarlige gaveboder og mangler kant til andre partiers politik. Det til trods for, at Rikke Lyngdal ville have spået, at sundhedsområdet kunne afgøre valgets udfald, inden det blev udskrevet.
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Rikke Lyngdal, Lyngdal Kommunikation
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Monday Oct 24, 2022
Skal det ulydige bagland pandes ned?
Monday Oct 24, 2022
Monday Oct 24, 2022
Aldrig så snart er der trykket på valgknappen, før partierne også bliver tryktestet for, om alle deres lokale kandidater er med på partiernes officielle politiske linje. Ellemann sagde for eksempel ét om CO2-afgift på landbruget – men nu siger prominente profiler fra baglandet noget andet. Ikke nødvendigvis dårligt for Venstre, mener Marcus Stoltze. Emil Nielsen er uenig.
Hvordan undgår partierne, at de interne uenigheder bliver blæst op i pressen? Skal de pandes ned – eller ties ihjel?
Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært: Marie Nyhus
Redaktør: Christian Lindhardt
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af R*******k Productions
Klip og lydmix: Mads G. Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Friday Oct 21, 2022
Lummer radioreklame fra Nye Borgerlige
Friday Oct 21, 2022
Friday Oct 21, 2022
”Jeg vil godt have, at du tjekker mig ud. Er du frisk på det?”
Sådan siger Pernille Vermund i en radioreklame på en kommerciel radiokanal. Faktisk har hele blå blok plus Mette Frederiksen købt sig airtime på kanaler som myROCK, POP FM og NOVA. Men hvad kan radioreklamer, og hvorfor har DF flyttet hele deres reklamebudget for dagblade over til radio i stedet?
Eksperterne anmelder politikernes radioreklamer og gætter forkert i dagens quiz om Bauer Medias reklameomsætning.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Henrik Kjerrumgaard, White Cloud.
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Christian Lindhardt
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Oct 20, 2022
Pape og Ellemann kiksede på Kastellet
Thursday Oct 20, 2022
Thursday Oct 20, 2022
Der var lagt op til, at de to blå statsministerkandidater skulle stå skulder ved skulder og træde i karakter i efterårssolen, da en samlet borgerlig opposition inviterede til doorstep på Kastellet i København. Men med solen i øjnene og kritiske spørgsmål fra pressen om alt andet end en kommissionsundersøgelse af FE-sagen, gik stort set alt, hvad der kunne gå galt, galt.
Eksperterne mener, at statsministerkandidaterne skulle have overvejet andre kommunikationsrør, og at pressemødet kommer til at leve videre på sociale medier.
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, og Nathalie C. Larsen, Lead Agency
Vært: Tor Arnbjørn
Redaktør: Christian Lindhardt
Tilrettelæggere: Julie Gonzalez Tilsted og Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik af Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Julie Gonzalez Tilsted
Musik: Christian Schødts-Sørensen