
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday Jan 26, 2023
Bare bryster er ikke bare bryster
Thursday Jan 26, 2023
Thursday Jan 26, 2023
Efter mere end en uge i mediemøllen er forvirringen om Midttrafiks reklameregler om nøgenhed noget nær total. Først lød det, at busserne ikke måtte køre med bare bryster overhovedet. Så skulle der alligevel være plads til nogle af brysterne. Midttrafik har talt i øst og vest, siger eksperterne, formentlig fordi de troede, de kunne skrue en ny regel sammen med et snuptag. Trafikselskabet siger selv, at administrationen ikke var god nok til at klæde politikerne på til at tale med pressen om sagen. (02:23-19:28)
Vi taler også om økologiske æg, der blev ramt af en PFAS-bombe, og så runder vi et dilemma fra en lytter om, hvordan man bedst kommunikerer om virksomheders profit og regnskaber. (21:57-26:59)
Eksperter: Mikael Baden, Friday, og Eva Tolstrup Ziegler, Sundhedsstyrelsen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Jan 19, 2023
Fagbevægelsens store bede-ballade
Thursday Jan 19, 2023
Thursday Jan 19, 2023
Hold snitterne fra vores helligdag eller hold en folkeafstemning, lød kravet fra en samlet fagforeningstop til regeringen. Og trods beskyldninger om populisme står fagbevægelsen fast. Eksperterne er enige i, at det er klart populistisk at kræve en folkeafstemning, men fagbevægelsen kan holde til det, fordi sagen har fået så udbredt momentum, siger Steffen Hjaltelin. Karne Lykkebo kalder det ’en bevidst tabersag’, fordi de måske nok ved, at folkeafstemningen ikke kommer til at ske, men at de alligevel kan vinde tilslutning på at kræve den.
Vi taler også om det nye regionale mediehus TV 2 Kosmopol, som er blevet lanceret med en stor kampagneindsats. Men forskellen på ’før’ og ’efter’ Kosmopol er alligevel ikke tydelig nok, mener panelet.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Karne Lykkebo
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Jan 12, 2023
Atlantis Rejser i gigantisk gamble
Thursday Jan 12, 2023
Thursday Jan 12, 2023
Rejseselskabet Atlantis Rejser valgte en uortodoks, offensiv strategi, da de endte i en vaskeægte sympatikrig mod radiovært og influencer Maria Jencel. Hun truede med at hænge Atlantis Rejser ud for Jencel-familiens mange SoMe-følgere efter en familierejse til Egypten, som hun var alt andet end tilfreds med.
I stedet for at klappe hælene sammen valgte Atlantis Rejser at gå op imod radioværten og sige hende imod på Instagram og i flere medier. Et kæmpe gamble, siger Thomas Hundsbæk, som dog også mener, at rejseselskabet mod alle odds endte med at vinde sympati på manøvren. Trine Kromann-Mikkelsen mener derimod, at Atlantis Rejser skader sig selv ved åbent at hænge en af deres kunder ud. (04:05-22:41)
Vi taler også om regeringens argumentation for at gøre St. Bededag til arbejdsdag, som ingen af eksperterne er imponerede over. (25:21-34:46)
Eksperter: Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, og Thomas Hundsbæk, 3F
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Dec 29, 2022
Årskavalkade: Den vildeste kommunikation i 2022
Thursday Dec 29, 2022
Thursday Dec 29, 2022
2022 blev et vildt år præget af blandt andet folketingsvalg, krig i Ukraine og VM i Qatar. Også mange kommunikatører kom på overarbejde i de sammenhænge. Budskab har bedt eksperterne i podcasten pege på, hvad de mener var de vildeste stykker kommunikation i det snart forgangne år. Hør dem kåre årets kommunikatør, årets punktering, årets kriseinstitution, årets comeback, årets comeback, årets what the fuck, årets kampagne, årets balancekunst, årets alvorligste krise og årets havarering.
Kåringerne er optaget i perioden fra 24. november til 22. december.
Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, Steffen Hjaltelin, tidligere rådgiver for Venstre, Tine Lund-bretlau, White Cloud, Søren Søndergaard, Danske Havne, Henrik Kjerrumgaard, White Cloud, Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, Martin Barlebo, Ørsted og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Dec 22, 2022
TV 2 deeply apologizes
Thursday Dec 22, 2022
Thursday Dec 22, 2022
Mediehuset TV 2 stod med ’den perfekte cocktail’ til at skabe en international shitstorm, efter at en studievært uforvarende kom til at sammenligne Marokkos landsholdsspillere med stumpnæseaber på live-tv. For det skabte stærke følelser og en ’dobbelt forargelsessituation’, siger Marcus Stoltze – med brugere på den ene fløj, som ville sprede forargelse over racisme på sociale medier, og på den anden fløj brugere, som ville sætte ild til forargelse over cancel-kultur. Til gengæld lykkedes TV 2 ret godt med at lukke ned for kritikken med deres undskyld, som de sendte ud både på dansk og på engelsk, vurderer eksperterne.
Vi taler også om Viborg Kommune, der som Danmarks første kommune har kastet sig ud på TikTok – en platform, hvor det ifølge Caspar Strand er ’fuldstændigt uoverskueligt’, hvor data havner henne.
Eksperter: Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Dec 15, 2022
Minkene vil spøge i ministerbilen
Thursday Dec 15, 2022
Thursday Dec 15, 2022
Så fik Jakob Ellemann revet løftebrudsplaster nummer to af: Han aflyste sit krav om en advokatvurdering af minksagen, og den usandsynlige SVM-regering blev en realitet. Ellemann løste løftebruddet lige efter grønspættebogen, siger eksperterne. Men Venstre-formanden er stadig den af partilederne, som er mest sårbar over for beskyldninger om løftebrud. Og SVM-regeringen risikerer et blakket ry som løftebrudsregering, siger Emil Nielsen, fordi den har meget få venner. Spillet om ’løftebrud’ handler nemlig mere om følelse end om bevisførelse.
Vi taler også om TV 2, der begav sig ud i et decideret tv-kiks på egen kanal, da de skulle forsvare deres praksis om sponsoreret indhold.
Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Søren Søndergaard, Danske Havne
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Dec 08, 2022
Løftebryderen Ellemann
Thursday Dec 08, 2022
Thursday Dec 08, 2022
”Lad os kalde en spade for en spade,” sagde Venstres formand, Jakob Ellemann, og erkendte for åben mikrofon, at han har kurs mod et løftebrud. Venstre er nemlig – måske – på vej i regering med Socialdemokratiet, stik modsat hvad han lovede vælgerne i valgkampen.
Han er ude i en solid omgang priming af en kommende SV-regering, vurderer eksperterne. Derudover får Ellemann aktiveret alle de støtter, som går rundt med en ministerdrøm, og derfor virker interviewet som et skjold mod missilangrebene fra andre blå partier, siger Steffen Hjaltelin. (03:25-19:24)
Vi taler også om Alternativets Theresa Scavenius og DSB, som har det tilfælles, at de har fået kritisk omtale for at tage fly frem for tog. Men hvor meget skal man walk the talk, hvis man vil have troværdigheden i behold? (20:52-31:32)
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelægger: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 24, 2022
Rødt kort til regnbuearmbindet
Thursday Nov 24, 2022
Thursday Nov 24, 2022
DBU forpassede en helt vanvittig chance for at skabe et historisk billede, da de klappede hælene sammen for FIFA og undlod at sende anfører Simon Kjær på banen med et regnbuefarvet anførerbind med teksten ’One love’ på. Det skulle de have gjort, mener Tine Lund-Bretlau. Argumentet fra DBU lød, at de ikke ville risikere sportslige sanktioner for deres protestaktion. Noget, som de uddybede på et ekstraordinært pressemøde. DBU mangler en plan B, siger Martin Barlebo. Og kritikken over DBU forstummer næppe, efter at de har indskærpet, at de nu holder fokus på fodbold – og væk fra politik. (02:27-19:25)
Vi taler også om et dilemma fra en ung kommunikationsrådgiver, som skal give sin overlevering fra et job i en organisation, hvor forpersonen ikke er helt stærk til at give interviews i pressen. (20:33-26:44)
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Martin Barlebo, Ørsted
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 17, 2022
VM er en giftig og en gylden mulighed for DBU
Thursday Nov 17, 2022
Thursday Nov 17, 2022
Aldrig så snart var Kasper Hjulmand og den danske landsholdstrup landet i Doha i Qatar, før der kom en kritisk Megafon-måling: Et flertal af danskerne mener ikke, at DBU og landsholdet har gjort nok for at lægge afstand til VM’s omstridte værtsland. Et VM, der er så kontroversielt, at både regeringen, Kongehuset og hovedsponsorerne holder sig hjemme.
DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, kan ellers opliste en lang række tiltag, DBU har taget frem mod VM for at lægge afstand til Qatar-styret. Men DBU risikerer at sætte sit gode ry på spil, hvis ikke de gør yderligere under VM, siger eksperterne. (2:43-17:49)
Vi taler også om Enhedslisten, som er ude i et abespil efter partiets sløje valg. (19:49-25:28)
Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen

Thursday Nov 10, 2022
Brev fra Pape
Thursday Nov 10, 2022
Thursday Nov 10, 2022
Der er uro på bagsmækken hos De Konservative. Søren Pape har sendt et brev til partiets medlemmer, hvor han tager ansvar for partiets ringe valgresultat og samtidig står fast på at fortsætte som formand. Men brevet afslører også, at Pape endnu ikke har forstået situationens alvor, mener eksperterne. Og at han stadig mangler en konsistent fortælling om, hvad ”valgets tale” siger om De Konservative. (01:58-10:36)
Vi taler også om Skattestyrelsen, der er endt i en sand skurkerolle i en stor nyhedshistorie. De kommer til at tale forbi historien, mener eksperterne. Skattestyrelsen taler nemlig om logik, mens nyhedshistorien handler om moral og borgernes tillid til skattevæsnet. (12:11-26:17)
Eksperter: Mads Byder, Help PR, og Caspar Strand, Patienterstatningen
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen