
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday May 15, 2025
I krig for kristendommen – eller på mission for Venstre?
Thursday May 15, 2025
Thursday May 15, 2025
Kritikken er haglet ned over kirkeminister Morten Dahlin efter hans udsagn om, at danske soldater kæmper for kristendommen. Både politiske modstandere, regeringspartnerne og sågar adskillige præster har været ude med riven. Det er en vindersag for Dahlin, at han på den måde får masser af synlighed og får åbnet en værdipolitisk diskussion, siger Karne Lykkebo. Asbjørn Haugstrup mener, at juryen stadig er ude, for måske er kirkeministeren gået lidt for langt.
Vi taler også om Andels store atomkampagne, som bl.a. får kritik for dårlig timing. Er de kommet en postgang for sent med deres argumenter mod atomenergi?
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Asbjørn Haugstrup, Innargi
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen
No comments yet. Be the first to say something!