
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday Jun 19, 2025
Har klovnebussen ingen bremser?
Thursday Jun 19, 2025
Thursday Jun 19, 2025
Moderaternes klovnebus rullede for fulde gardiner, da Frihedsbrevet og andre medier bragte historien om Mike Fonseca, som blev tilbudt penge for at overdrage sit folketingsmandat. Partiet sendte partisekretær Britt Bager i medierne for at fronte kritikken, men Løkke kommer ikke til at undslå sig at give interviews – heller ikke selv om han har sagt ord om sagen i magasinet ’Lippert’, forudser panelet. Måske bliver det ligefrem nye møgsager for partiet, der kommer til at overskygge denne.
Vi taler også om Midt- og Vestjyllands Politi, som advarede om fentanyl i omløb ved Skive Festival – og to dage efter måtte korrigere sig selv.
Eksperter: Steffen Hjaltelin, selvstændig strategisk rådgiver, og Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Musik: Christian Schødts-Sørensen
No comments yet. Be the first to say something!