
Budskab er dit nyhedsmagasin om kommunikation. Hver torsdag dykker vi ned i ugens mest markante, kiksede eller sjove kommunikation i selskab med erfarne kommunikationseksperter for at se på krisestyring, strategi, pressehåndtering, kampagner og SoMe. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten.
Episodes

Thursday May 11, 2023
Borgmesteren har glemt det forbudte julefrokost-kys
Thursday May 11, 2023
Thursday May 11, 2023
Pludselig mandag aften trak Nordfyns borgmester, Morten Andersen, sig fra posten. Han havde kysset en kvindelig medarbejder til kommunens julefrokost for fem måneder siden, skrev han selv på Facebook. Få minutter efter gik kommunen ud med samme nyhed, hvor de understregede, at der ikke var tale om en krænkelsessag.
De havde så travlt med at lægge låg på historien, at kommunikationslinjen fik sagen til at eksplodere, vurderer Steffen Hjaltelin. Dagen efter gik flere byrådsmedlemmer nemlig i rette med borgmesterens udlægning af, hvad der var sket, og Morten Andersen fik sagt til flere medier, at han slet ikke kan huske kysset. Ren mudderkastning, siger Nanna Vestgaard. (03:40-19:48)
Vi taler også om Radio4, der sendte en meget rosenrød pressemeddelelse ud om mediets public service-redegørelse. Faktisk så rosenrød, at den inviterede til kritisk omtale, mener eksperterne. (20:19-27:27)
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Nanna Vestgård
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Tilrettelæggere: Sandra Kaarsgaard
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.